Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tbule.
1 50’ Om Norges Rav·n.« » Cap. m.
,, ergo sjtones a liniikra sevonjs montis fuisse, ubi polkea Nartmanni fuerunr,
,,11unc Norvegi funt, 8c a Cimbrjco sinu longjllime in Boream procutrunt.
,, Gentes aurcm, in quas rurfus djikributj sfuerunt sitones , nobjs’ prodentce’
» nemine, igdotae funt. Det er: Tacims auf-over de Sitoner ved Sveonerne,
naar han de Germ. Tap. 45. siger, at de Sitoners Nationer grcetldser ved Sved-
nerne Dersom de grændser an , er det just paa Siden af Sveonerne , hvorfra de
ere skilte. » De synes derfore at have været paa den venstre Haand af Sevo Virt-
get, hvor Nordmændene derefter har været, hvilke nu kaldes de Norske , hvis
Land strækker sig fra den jydste Bugt, og langt op imod Norden· De Folk-, som -
de atter vare inddelede i, ere os ubekiendte, efterdi ingen har meldet noget derom.
At nn ved dette Navn skulle forstaaes de Norske ,· ere de fleste Lærde eenige i; men
hvoraf Navnet skulle have sin Oprindelse, er vanskeligere at udsinde, og giver An-
ledning til adskillige Tanker. Nogle holde for, at Norge har i den Tidværet kal-
det sidonja, eller Sidon. Af dem, som ere i denne Mening , har endog nogle
gaaet saa vidt , at de har forklaret de gamle latinske Talemaader af sithonjae ni-
ves, 8c Sjthonjus aquilo, eller den SithoniskeSne og Norden Vind, for det sam-
me som den norske Sne og Norden Vind. Og naar andre har med al Ret og Ri-
melighed viist, at derved blev sigtet ikke til Norge, men til en vis Strækning af
Mac.edoniett, hvori sindesBiergetSithon, sont er bekiendt af sin Sne, findes
der endog de, som paastaae, at disse Steder har sine Folk og Navn af de gamle
Notike» Herolli kan man see Sheringham i hans Skrift de Anglorum genris
origjne, hvilket Stykke ogsaa anfores af Torfæo i denne samme Sag. Vor
danste Skribent Ramus anforer ogsaa dele Mening , at Sidon har været det gamle
Navn af Norge. Han criticerer tillige Hugo Grotius, fordi Navnets Aarsag
deraf udsoges, at de Norske sittar stille, naar Naboerne, eller de Svenske, have
giort sig beromte as deres Krige. Man maae ogsaa tilstaae, at Derivationen var
kunstig udsagt, ihvorvel den passer sig ikke med saa stor en Mand som Hugo de
Groot, med mindre hans Mening har været, ikke saameget at sigte til det Svenske
sitta, eller være —otkeslos, som til det tydske Sitten, der betyder Moralitet, hvor-
ved han faaer selv den Ære, at kaldes en sitsom Mand, i det han ikke af Partisk-
hed for en Nation stoder selv an imod Moraliteten Torfsei Mening, ak Navnet
skulle have været Sida, og komme af, at Norge er Siden eller den yderste Bred
ved Havsiden for de andre Lande, er ikke allene artig, men og den rimeligste, al-
lerhelst det er bekiendt, at det islandske Ord Side betyder Soesidenz og det Navn
af Vigsideti er jo saa bekiendt, og antaget for en vis Strekning af det gamle norske
La11d, hvilket i sorige Tider rekkede længere , men nu mest horer til Bahus Lære el-
ler Udsiden af det Stykke Land, som er cederet Sverige. Naar Sagen ellers lidt
noiere eftersees, synes det-baade at være uvist og ufornodent paa denne Maade at
soge Navnets Oprindelse; thi saa længe man ei med Sikkerhed kan afgi»ore, at
derved er sigret til Norge, eller en vis Deel deraf , vil enhver, som falder paa den
Metiing, at det maae sigte til et vist Land eller Strekning, efter dets Beskaffenhed
soge Navnets- Aarsag. «
Thule er og as de gamle Navne, som tillægger-3 enten Norge eller en Deel
deraf, eller og andreliliderliggeitde«Øer, som Jsland Pontanus er i seer sden
7 om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
