Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
des unge, deilige Nøgenhed — heller aldrig
vilde han kunne glemme det! Og hun,
hun! — Hvorfor havde han ikke forlængst
taget, hvad der jo dog uden Ord daglig blev
budt ham af et villigt Sind, for hun, hun
nei, Ræven gjør ikke Fortræd i den
Gaard, der er næst ved dens egen Kule,
det havde han selv sagt, og desuden saa
var han jo ogsaa — ja, desværre! Men
glemme Christence — „Elisabeth" — det
vilde han aldrig, og hun — nei, heller ikke
hun!
Nu reiste hun Hovedet: hel forgrædt
saae hun ud — stakkels, lille Christence!
Saa blev Agathons Replik skrevet; lidt
efter kom Bull, og Will læste Repliken
høit:
„Elisabeth! Afskedens Stund nærmer sig.
Vi To tales sagtens aldrig mere ved. Men
vide skal Du, forinden vi skilles, at jeg
har baaret Dig i mine Tanker. Jeg elsker
din Stemmes Sødhed, naar Du synger de
gamle Sange, og jeg elsker dit hvide,
jomfruelige Legeme, hvis fulde Skjønhed kun
den kyske Maane og den dristige Sol har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
