Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Iver Kramme foer op af Søvne og gned
sine Øine.
— „Iver, Iver", begyndte den Fremmede
med dybt, noget tykt Mæle, „Du er jo
ru-set! Og det paa en hellig Søndag! Jeg
lugter Sæk i Huset — nei, besmit ikke
dine Læber med en Løgn, for jeg saae
selv ovre fra min fattige Dør, at den
ele-menske Skjelm, Jens, kom springende op
ad Set. Annæ Gade før med en stor Kande,
som han bar herind i Klosteret. Iver,
Iver, Du min høitelskede Brodersøn, Du
min eneste Slægtning, der sidder og
drikker spansk Vin med fremmede
Mandspersoner, imens jeg maa tørste som den
rige Mand i Evangeliet!"
Iver Kramme havde nu faaet Søvnen
gnedet af Øinene og skyndte sig at sige:
„Sid ned, Farbroder! Lider I vei?"
„Ja, jeg er karsk og veltilpas forsaavidt,"
lød Svaret, „men min Pung har al min
Sygdom. 01 taaler jeg kun slet —
undtagen Brunsviger Mumme, og det vil
Øl-konen intet mere borge mig — Djævelen
splitte hendes Tarme ad! Jeg maa nøies
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
