Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
dog alligevel måttet neje sig.« Og ja, så min sæl,
om jeg ikke også ser William sidde derovre og
styre, helt oppe til luv sad han, med skødet snoet
om sin venstre hånd. Den gang fløjtede han ikke.
Føns løftede på en flaske og råbte noget til os,
men hæs var han jo.
Det vilde jeg have forsvoret, sagde jeg. »Men
hvor var købmanden?« sagde Hans Peter lidt efter,
»monstro han er krøbet i svinefjerene!« Og det
var rigtigt nok: ham så’ vi ingenting til. Jeg sad
og blev ved at undre mig: det lignede ikke
William sådan at give sig over. Men de havde sagtens
presset ham, til de flk bugt med ham. Imens løb
nu Berts båd et godt stykke fra os; den var
omtrent ud for næsset, og det høje sejl lyste som en
mågevinge i solen. Jeg kunde dog ikke lade være
at forbavses over William.
Så varskor Hans Peter og brøler: »pas op!
der kommer luft!« Og rigtigt: jeg ser nogle kast
komme strittende henover søerne som det føg med
sod. De tog mig med en smule overraskelse; der
var ingen videre skyer oppe; jeg kalder det også
nærmest sådan en solbyge. Nå jeg smed
storskødet los, inden pustet rigtig tog fat, og Hans
Peter firede af på forskødet. Det kunde han have
sparet sig, men han er altid så rap på fingrene. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
