Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
foran den åbne kakkelovnslåge og gav sig til at
stikke med ildrageren i den døde aske. Der var
en eneste stor, stiv tomhed i hans hjærne, kun et
par ord arbejdede taktmæssig som et maskinstempel
derinde: ilden er gået ud, ilden er gået ud! Han
mærkede, han blev kold og frøs, og han strøg op
over den brede, tyndhårede isse. Inde i
spisestuen raslede pigen med tallerkener og glas: han
blev pludselig grebet af væmmelse ved tanken om
at skulle se hende, høre hende, tale med hende;
han måtte svælge noget tykt; det gamle visne
ansigt! Ja, ilden var gået ud, der var uhygge og
kulde i hans hus. Og kvælende tungt. Han
slukkede lyset, tog sit tøj, smækkede døren i, skyndte
sig ned ad trapperne, ud.
Han gik til for at blive varm. Det var bleven
noget mellem tåge og regn, der faldt ingen rigtige
dråber, men et stort vådt pust slog mod hans
ansigt, og stenene skinnede fugtige og fedtede. Det
var godt nok; det var et meget godt vejr til ham.
Og denne klamme tykning gemte ham næsten for
folk; han så’ kun halvt de hårde ansigter, der skar
forbi ham. Somme gik to og to og ståk hovederne
sammen; han krøb ind i sin overfrakke og var
glad over, at han ikke kunde se dem tydelig; de
skottede til ham, han var angst for, at de talte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
