Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
dagligstue, hilse på én her og blinke til en anden
hist, mærke hele det vældige liv gå igennem sin
egen hjærne, nyde synet af en smuk dame, der
kom forbi, og se hende blive borte uden sorg: det
var netop det flygtige ved mødet, man glædede sig
over. Og så kunde man endda gå derhjemme og
vrænge næse ad sine gode dage og længes efter
landets herligheder procul negotiis ligesom den gamle
romerske fyr, vi læste om i skolen, »ågerkarlen«,
som den slunkne lærer sagde så hånlig. Isch! denne
dydige hån hos de vanmægtige ! Det var nok værd
at vide, hvad der var mest barbarisk: at lade
pengene ligge og mugne eller at få dem ud at yngle,
selv om man somme tider drev det lidt vei groft.
Naturligvis kunde der være en led støv og
spektakel i byen; men den havde dog altid det
umådelige fortrin, at alle ens sanser stadig fyldes
af nyt; sjælen er mæt, tanken bestandig på flugt;
man kender sig biot som noget spillevende, der har
uhyre travlt, og man får ikke stunder til at gå og
befamle sig selv eller tære på gamle minder. Hvad
der er en meget usund kost. Han var en gang i
et ledigt øjeblik kommet til at rode op i gamle
breve og sine smørerier fra studenterdagene; men
det skulde han aldrig gøre mere. Puha! han blev
ganske rød, når han tænkte på, hvad han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
