Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bagværk - Bagværk af Gjærdejg - Finere og grovere Brød - Ovnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
838 BAGVÆRK AF GJÆRDEJG.
saa at den bliver let og porøs. Plantelimen, som er opløst i denne Masse,
lader sig af den udviklede Kulsyre udspænde til en Mængde smaa Blærer,
som give Dejgen den Spændstighed, der er et Særkjende for den. Naar
Dejgen, der saaledes er gjæret op og formet til Brød, kommer ind i Ovnen,
ophører Gjæringen som Følge af den stærke Varme, men det en G-ang op-
gjærede Brød holder sig elastisk og delt i Millioner smaa Blærer og er da,
hvad man kalder, et let og godt Brød. Et tæt, lidet porøst Brød derimod
hindrer Mavesaften i at trænge ind, kræver længere Tid for at fordøjes og
medfører mange Ulæmper.
Et godt Brød er en meget sund og nærende Føde, hvis det nydes
med Maade, men hvis der spises for meget deraf eller det benyttes ude-
lukkende til Maaltid, forvolder det Slim og Luftdannelse samt Obstruktion.
Friskt Brød er altid tungt fordøjeligt, og gammelt Brød er af mange
Grunde at foretrække. Personer, som ere besværede af en daarlig For-
døjelse, bør derfor samvittighedsfuldt undgaa at spise nybagt Brød. Det
er heller ikke nødvendigt at spise Brød til al Slags Føde, men det gjør
særlig Nytte, naar det spises sammen med saadanne Stoffer, som indeholder
megen Næring i et lille Volumen; thi det bidrager da til at give Maven
den Fyldthed, som kræves, for at man skal føle sig mæt.
Uvidenhed om Egenskaberne ved de forskjellige Slags Brød har for-
aarsaget mangt et Tab. Det er en almindelig Tro, at Brød af det fineste
Mel er den bedste, og at Hvidheden er et Bevis paa Godheden; men det er
en Misforstaaelse. Hvad Melets Næringsværdi angaar, er det ved mangfoldige
Undersøgelser godtgjort, at de fineste og hvideste Sorter Brød, som Føde-
midler betragtede, ere de grovere og mørkere underlegne, og at Brød af
usigtet Mel kan opholde Livet længere end det fint sigtede. Ernær et
Menneske med grovt Brød og Vand, og han vil længe kunne holde sig
ved Liv og Helbred; men giv ham fint hvidt Brød og Vand, og han vil
snart bukke under. Skallen indeholder ganske vist lidet Næringsstof, men
den indeholder den lugtende Olie og de nyttige Salte, som ere ejendomme-
lige for Brødkornet. Ethvert Korn har to Hylstre eller Skaller, af hvilke
den inderste indeholder den lugtende Olie, og det er denne, som i saa høj
Grad giver det mørke Brød en behagelig Lugt og Smag fremfor det hvide.
Det bedste mørke Hvedebrød laves enten af usigtet, saa kaldet sam-
menmalet Hvedemel alene, eller ogsaa med en Tilsætning af Rug- og Byg-
mel. Dette grovere Mel og disse Blandinger indeholde saaledes en Del af
vedkommende Korns Skal, i hvilket Kemien har paavist, at der findes sær-
ligt nærende Stoffer; de grovere Smaadele i Melet bevirke maaske ogsaa
en mekanisk Irritation af Tarmkanalen, hvad der er af en vis Betydning
for en god Funktion af samme.
Vi kunne derfor, særligt for den yngre Slægts Vedkommende, ikke
ubetinget bifalde den Overhaand tagende Passion for Nydelsen af det hvide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
