Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kogekunstens Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOGEKUNSTENS UDVIKLING. 9
har set 20 til 30 Skinker, 150 til 200 Stykker Fugle, der allerede vare
skaarne for, 40 til 50 Tunger, der vare gaaede tilspilde; jeg har set Gelée
flyde paa alle Borde, Bagværk, Postejer, Hummer og Salader — altsammen
kastet hulter til bulter i Køkkenet eller i Gangene, aldeles ubrugeligt, blot
fordi det var taget skjødesløst af de Fade, hvorpaa det havde været an-
rettet. Og al denne Ødslen er ikke kommet et eneste Menneske til Nytte!
Ikke engang Køkkenpersonalet vilde have fundet sig i at betragte det som
et passende Maaltid, hvis man vilde have havt, at de skulde spise Lev-
ningerne fra det kongelige Taffel. Denne Klasse Mennesker har stor Lighed
med Kattene; de fortære gjerne, hvad de kunne rapse, men meget nødig
ville de æde, hvad man giver dem.«
Efter alt dette bør man ikke forundre sig over den franske Revolu-
tions Overdrivelser. Køkkenets Historieskrivere tale med Sorg om dets
Indflydelse paa den Videnskab, Montaigne kalder »Vart de la gueule«. Det
røg ej længere fra Køkkenerne i Faubourg St. Germain eller ved La Chaus-
sée d’Antin. Vellugten af Trøfler var forsvunden. De store og fornemme
i Landet maatte flygte for at redde deres Liv, og kun alt for ofte maatte
de sulte eller nøjes med tarvelige og knappe Maaltider. Finansmændene,
der tidligere havde efterabet Hoffets Luxus og Overdaadighed, vare nu alle enten
ruinerede eller angivne, skjøndt de altid have gjort en saa elskværdig Brug
af deres røvede Skatte, at Gourmanderne næsten helt havde glemt, hvor-
ledes de vare erhvervede. Hvilke behagelige Minder vækkes der for øvrigt
ikke blot ved Ordene å la financiére, og hvem føler sig ikke fristet til at
lade Naade gaa for Ret ved en »Ragout a la financiere.« Men Maalet,
som var fuldt, flød over, og Stoikernes Ræddike og Æg, den tyske Middel-
alders sorte Brød gjenoptoges nu. I tre lange Aar fortsatte man med
den tarvelige spartanske Levevis. »Hvis Gother og Vandaler havde fortsat
lidt længere«, siger en talentfuld Epikuræer, der overlevede Revolutionen,
»vilde Opskriften paa en Kyllingfrikassé have været redningsløst tabt.«
Paa Torvet fandtes da ikke mere nogen Tilførsel; Kjød af Oxe, Faar,
Lam og Kalv var forsvundet; hvad Fisk angaar, da var det slet ikke værd
at tænke derpaa. »Under Revolutionen«, siger Gr i mod, saa man aldrig
en ærlig Pigvar, Lax eller Stør. Fugle- og andet Vildt’ forekom kun i en
eller anden sygelig Epikuræers Drømme, men aldrig i den sørgelige Vir-
kelighed.« Disse Vanskeligheder gjorde sig ikke blot gjældende i Paris.
Man kunde gaa paa et Provinstorv«, siger samme Forfatter, »med Haanden
fuld af Bankanvisninger og dog ikke være i Stand til at kjøbe en Sæk
Mel.« — Da Guldet atter begyndte at vise sig, indtraadte der en mærkelig
Forandring: Louisd’orerne og Femfrankstykkerne lokkede paany Kyllinger
og Agerhøns frem paa Torvet. Oxerne fra Auvergne og Normandiet be-
gyndte atter højtideligt og langsomt at vandre ind til Paris for at slagtes.
Faarene fra Beauvais bleve igjen lige som i gamle Dage omdannede til
Koteletter, og Kokkene kom atter tilsyne. De begyndte paany at tale det.
Sprog, med hvilket Kardinal Caraffas italienske Hovmester tiltalte den be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
