- Project Runeberg -  Kobberets historie i fortid og nutid og om udsigterne for framtiden med særligt hensyn til den norske bergverksdrift paa kobber /
60

(1895) [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

=a kr. 0.80), skulde malmens gehalt kunne sættes til
omkring 3.75—4 % kobber netto. — Ved grubedriften er med
rundt tal 30—40 % bleven udskeidet som malm; o: af det i
gruben udbrudte gods er bleven udbragt omkring P/i %
kobber, foruden lidt guld; eller, naar kobbermalmens ringe
guldgehalt omregnes til kobberværdi, omkring 21/®—l1/* %
kobber. — Ifølge Carlbergs opgaver (1. c.) blev i aarene 1850
til 74 i sum ved Fahlun udbrudt 30.803.905 ctn. berg og
malm, som leverede 369.822 ctn. kobber, altsaa netto 1.20 %.

Sveriges næst største kobberverk, Atvidaberg, har i sum i
perioden 1765—1874 leveret 29.520 tons kobber (ifølge
Garl-berg); i de senere aar kun ganske lidet, hovedsagelig eller
udelukkende af malm vunden ved omskeidning af gamle
berghalde.

Sverige, som i fordums aarhundreder spillede en meget
vigtig rolle paa kobbermarkedet, kan nu paa dette omraade
praktisk talt sættes ud af betragtning; i de senere aar har
Sverige kun leveret omkring ’/4 % verdens samlede
kobberproduktion ; og dets bidrag til den totale kobberproduktion
udgjør for tiden kun omkring en fjerdedel af Norges.

Om de norske kobbermalmforekomster henvises tit et scerskitt
afsnit i det følgende.

Tyskland har i den bekjendte kobberskifer, der indgaar
som særskilt lag i den permiske afdeling („Zechstein“), og som
er udbredt i forskjellige dele af Tyskland, navnlig ved
Mans-feJd og Eisleben paa sydsiden af Harz, videre fleresteds i
Thuringen, Westphalen, Kurhessen, Hessen o. s. v., en meget
vigtig tilgang paa kobbermalm; men der er den store ulempe,
at kobberskiferen er meget fattig paa kobber; tilmed stikker
skiferen mangesteds temmelig stærkt mod dybet, hvorved
grube-drift blir kostbar.

I Mansfeld-Eislébener-distriktet, hvor kobberskiferen i det
hele og store taget er rigere end ellers, holder den som
virkelig smeltemalm udskeidede kobberførende skifer („feine Lette“,
„grobe Lette“, ,,Kammschale“ o. s. v.) i middel kun 2.5—3 %
kobber samt 0.015 % sølv (100 dele kobber til i middel 0.5—

0.6 dele sølv, eller efter værdi 2 dele kobber til 1 del sølv).
Og det fløtz, som denne smelteværdige skifer danner, er i
det foreliggende distrikt oftest kun 7—13, middel 10—11 cm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kobberhist/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free