Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
Dante. 149
Planløst og hulter til bulter nedtegnes der
i disse Krøniker alle de Forunderligheder,
som har sat Munkefantasien i Drift:
Herjingstog og Plyndringer, mærkelige Mænds
Levned, Naturfænomener og monstrøse
Beretninger om fremmede Lande. Og
Legenderne beretter naivt og overspændt om
Helgener, om Mirakler og Jærtegn, om
Ridderes Kampe med Drager, om fromme
Kvinders Syner. Men i Madonnadyrkelsen
er det først, at den middelalderlige Poesi
og Føletrang naar sit Toppunkt. Den hulde
Jomfru, den rene Kvindeligheds og
Skønheds Ideal, den forsonende Moderømhed
som Mellemled imellem den strenge
Guddom og de svare Syndere — det er
Middelalderens varigste og skønneste Skabelse, et
rigtigt Instinktvalg af en smærtetynget Slægt,
en uudtømmelig Kilde for Livshaab og for
Digtning ... Denne Madonnadyrkelse faar
i middelalderlig Poesi ofte et Anstrøg af
virkelig jordisk. Forelskelse, ligesom den
hulde Gudsmoder ofte skildres næsten som
en højædel Borgfrue:
slch habe mir erlesen
ein Weib so schøn, ein Weib so fein;
hochadelig vom Wesen,
hochfiirstlich ist die Traute mein!% .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
