Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(12 Kristelig Livsbelysiiiiig.
én, eller Formen bliver, men Forestillingerne lutres
og kommer Sandheden nærmere. Det er interessant
at se, hvorledes Menneskeaanden har famlet sig frem
mod Gudsbegrebet, indtil Kristus bringer Aandens
rene Sandhed, der indtil nu har formaaet at bære
Samfundenes Kultur og at løfte den Enkelte op til
den højeste Fonn for Personlighed.
»Livsbelysning« derimod betragter Kristendommen
som en Efterligning eller Sammensætning af andre
Religioner. Den siger Side 225: Kristendommens
Himmelsyn hvilede ensidigt paa Solen. Fra Ægypten,
hvor Solen havde spillet saa enestaaende en Rolle,
havde Kristendommen laant sin Lære om
Treenighed, — Sol, Maane, ny Sol — og om Guds Fødsel
paa Jord, — Sommersolhverv med Nilstigning —.
Fra Persien havde den hentet sin Lære om godt og
ondt, Gud og Djævel, der jo var de indre sjælelige
Aftryk af Dagens Sollys og Nattens Mørke. For
Maanen var der kun en liden og ubetydelig Plads i
disse to Himmelsyn, og den indsnævredes mere og
mere. Derfor kunde ogsaa Gudmoder nogenlunde let
skifte Køn ved Udvandringen fra Ægypten og blive
til den mandlige Helligaand, den, som en Følge
heraf, mindst tydelige Person i den kristne Treenighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
