- Project Runeberg -  Kristi Lære og Kirkens Lære /
410

(1894) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: André Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

410

behageligt Indtryk af sin Magt og Herlighed — han
vil dog være tvivlraadig, naar Øjeblikket kommer,
hvor han maa give den skæbnesvangre Befaling;
han véd jo, at Guvernøren i Arjoll som Følge af
en ganske lignende Handlemaade er bleven
Genstand for Foragt fra alle rettænkende Menneskers
Side, og han mindes, at han selv mange Gange i
Selskabslivet og under Paavirkning af den offentlige
Mening har udtalt sig skarpt misbilligende om den
nævnte Guvernør; han véd, at Prokurøren, der
skulde have ledsaget ham, rent ud erklærede, at
han ikke vilde have noget med en Sag at gøre,
som han maatte anse for skammelig og
vanærende; han véd ogsaa, at der maaske med det
første kan komme til at foregaa et Regeringsskifte,
og at det, som idag skaffer ham Naadebevisninger,
maaske imorgen kan lade ham falde i Unaade; han
véd desuden, at der er en Presse, om end ikke i
Rusland saa i ethvert Tilfælde udenlands, som kan
bringe denne Sag frem for Offentligheden, og at
han saaledes for bestandig kan blive bedækket med
Vanære; han er ikke blind for, at der er foregaaet
et Omslag i den offentlige Mening, og at denne nu
misbilliger, hvad der i tidligere Tider blev anset for
prisværdigt; endvidere er han ikke saa absolut sikker
paa, at hans Soldater vil lystre ham i det afgørende
Øjeblik. Som Følge af alt dette vil han blive
vaklende, og ingen kan i Forvejen sige, hvad han
vil gøre i det Øjeblik, han maa tage en Beslutning.

Noget ganske lignende — maaske i højere,
maaske i ringere Grad — føler ogsaa alle de
Embeds-mænd og Officerer, der ledsager Guvernøren; inderst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 24 15:38:52 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkens/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free