- Project Runeberg -  Kristi Lære og Kirkens Lære /
408

(1894) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: André Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

408

Privilegier, de nød godt af, og de omtalte
Grusomheder. Men nu er det anderledes. Folk har nu
et ganske klart Blik for, hvorledes det egentlig
hænger sammen med Forhold af denne Art. De
kan jo nok for en Tid lukke deres Øjne og dysse
deres Samvittighed i Søvn, men saa snart de lukker
Øjnene op, og naar Samvittigheden ikke kan bringes
til at sove længer, maa de nødvendigvis indse
Betydningen af, hvad de har gjort, baade de, der har
udøvet Forbrydelsen, og de, der har haft Fordel af
den. Undertiden kommer de til denne Erkendelse,
umiddelbart forinden Forbrydelsen begaas,
undertiden først efter at den er bleven begaaet.
Saaledes kom de, der havde givet Befaling til de nylig
udøvede Voldshandlinger i Nisjni-Novgorod, Saràtov,
Arjàll og ved Jusovski Fabriken, først til Erkendelse
af, hvad de havde gjort, efter at Grusomhederne
havde fundet Sted, og nu kan man iagttage, at
baade de, der udstedte Befalingerne, og de, der
udførte dem, skammer sig for deres Medmennesker
over, hvad de har gjort. Jeg har talt med
adskillige af de Soldater, der havde taget Del i disse
Forbrydelser, og de søgte altid at lede Samtalen
bort derfra; lykkedes det dem ikke, var det med
Afsky og Rædsel, de talte derom.

Men der kan som sagt ogsaa anføres Eksempler
paa, at Folk, medens det endnu var Tid, har
indset det forfærdelige i de Handlinger, de netop stod
i Begreb med at begaa. Jeg véd saaledes et
Tilfælde, hvor en Underofficer, der ved en
Undertrykkelse af nogle Uroligheder var bleven slaaet af
to Bønder, havde indgivet Klage over dem, men som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 24 15:38:52 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkens/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free