Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
sig i to. Han skal videre og kan ikke sige: „Jeg
vil ikke tage nogen Bestemmelse men gaa ligeud,
ligesom jeg hele Tiden har gjort.“ Der var før kun
én Vej, nu er der to, og han maa træffe sit Valg.
Ligeledes kan Mennesket ikke, efter at Kristi
Lære er bleven forkyndt for ham, sige: „Jeg vil
leve ligesom før og ikke tænke over Spørgsmaalet,
hvorvidt det er tilladt med Vold at sætte sig imod
det onde eller ej.“ Ved enhver ny Kamp maa man
uundgaaeligt tage Bestemmelse om: „Tør jeg, eller
tør jeg ikke med Vold sætte mig imod det onde?“
Spørgsmaalet om, hvor vidt man med Vold bør
sætte sig imod det onde, blev rejst, da den første
Strid opstod mellem Menneskene; siden da har
enhver Kamp ikke været andet end en voldelig
Modstand mod, hvad enhver af de stridende anser for
det onde. Men før Kristus indsaa Menneskene ikke,
at voldelig Modstand mod, hvad enhver mente, var
det onde — fordi den ene anser det for ondt, som
den anden anser for godt — kun er én af de
Maader, hvorpaa Striden kan afgøres, og at der
endnu gives en anden Maade: den, aldeles ikke med
Vold at sætte sig imod det onde.
Før Kristi Tid mente Menneskene, at man kun
kunde afgøre en Strid ved med Vold at sætte sig
mod det onde. De handlede da i Overensstemmelse
hermed, og enhver af de stridende Parter søgte saa
at overbevise sig selv og de andre om, at det, han
betragtede som ondt, var ondt.
Derfor har Menneskene lige fra de tidligste
Tider opstillet Definitioner paa det onde og prøvet
paa at gøre dem indlysende for enhver. Disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
