Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iiveirs skyld ikke kunde komme til Borgund kirke
at forrette sin andagt for denne sten.
4. «Grannen» i Bakke sogn. Til denne
ofrede man af al grøde, som avledes paa gaarden, og
af den første melk af kjørene, ligesom den ogsaa
fik sin del af julieøllet.
5. Helgestenen i Orsten sogn, omkring
hvilken bønderne hver fredag samlede sig for at
forrette sin andagt.
6—7. To stene paa gaarden Kvalset i
Brunkeberg, der for i tiden ligeledes var gjenstand for
dyrkelse, idet de blev besprængte enten med
kjær-nemelk eller øl.
Det slags kultus, som træder os imøde ved
dyrkelsen af disse naturgjenstande, nemlig
fremsættelse af næringsmidler og fremfor alt ofring af
fede eller flydende substanser, som smør og
øl samt tingenes indsmøring meel disse og den
derpaa følgende indtørkning foran ilden, er en
hedensk foreteelse, der er saa gammel, at den
maaske endog er fælles-arisk, ialfald fælles-europæisk.
Man har saaledes eftervist den for flere i tal is ke
stammers vedkommende, ligesom man tidlig
gjen-finder den blandt mongolske folkeslag.
Af Fridtjovs saga ved alle, at man i den
hedenske tid ogsaa dyrkede sine afgudsbilleder
paa samme maade. Mindre bekjendt tør det
vistnok være, at man paa samme vis har dyrket
afgudsbilleder i vort kristne land lige til
for omtrent 30 aar siden. Denne lige saa
bedrøvelige som interessante levning af det gamle
hedenskab skal jeg nu til slutning kortelig omtale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
