Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
Jeg giver mig da barnlig
o lam, i dine hænde,
som frelste mig, som elskte mig,
som elsker indtil ende a
Efter at være flyttet til broderen kunde Nils
Siverud ret faa udfolde en virksomhed efter sit
hj’ertes trang, «han gav sig ingen rolighed, men
flittig besøgte dem, som forlangte det, og lod sig
ikke holde tilbage ved besvær eller farer, ja det
syntes, som det altid var en vederkvægelse for hans
hjerte, naar en forsagt og bange sjæl fattede mod
til at vende sig til Frelseren med tillid til hans blod
og saar». Der lagdes da ogsaa flere til
broder-flokken baade i Aas og omegnen; sognepresten,
provst Henrik Stoltenberg, der selv tilhørte den
hemnhutiske retning, lagde selvfølgelig ingen
hindringer i veien for Nils, «han havde fri indgang og
udgang i prestens hus og var altid velkommen -;
presten lod sine husfolk deltage i hans samlinger og
henviste ofte bekymrede sjæle til hans veiledning.
I’aa udflugterne omkring i omegnen fulgte undertiden
broderen Abraham med ham. En vinter havde de
begge besøgt Drøbak. Da isen just havde lagt sig
paa fjorden saavidt, at den med forsigtighed kunde
gaaes, vilde de nytte leihgheden til at se en til opvakt
kaptein, der boede paa den anden side af sundet,
og som havde sendt bud efter Nils. Da de henimod
aftenen skulde gaa tilbage til Drøbak, vilde «en
jomfru endelig følge med for at hore noget mere
om Frelseren». Isen var saa svag, at de ikke turde
gaa ved siden af hverandre, men maatte holde sig
i nogen frastand, og mørket faldt paa. Abraham spør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
