Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iyö
Sammenhængen med den tidligere kirkelige
udvikling træder ikke blot frem i fastholdte stykker af
den gamle gudstjeneste, men ogsaa i det liturgiske
udstyr, i den fortsatte brug af altere, lys,
messeklæder og i gudshusenes sedvansmæssige kunstneriske
udsmykning. De nye reformatoriske tanker giver
sig udtryk i den evangeliske aand, der gaar
igjennem det hele fra indgangen til slutningen,
gudstjenesten er bleven en < fornuftig», Guds ord
behersker den.
En mængde ydre ting og udvortes ceremonier
maatte ubarmhjertig bortfeies; askese og
helgendyr-kelse havde intet rum i den kirke, hvor evangeliet
baade var begyndelsen og enden, üg dog er det
et eiendommeligt træk, at Luther ikke ønskede
negative stormløb i saa henseende. Helgenbillederne
ønskede lian bevarede i kirken, helgendyrkelsen vilde
han skulde bortfalde af sig selv, idet man henviste
folket til Kristus og hans alene gyldige fortjeneste.
Kristi tjeneste gjorde helgentjenesten overflødig, den
vilde af sig selv ophøre.
Vi gaar over til at eftervise Luthers
opbyggende virksomhed i kritisk og konservativ aand paa
den kirkelige opdragelses enemerker.
I middelalderens romerske kirke fandt man det
døbte barn færdigt til for første gang at stedes til
skrifte og til alters, naar det havde fyldt det syvende1
aar. Hvad man krævede, at barnet da skulde have
tilegnet sig af kristelig kundskab, det var disse to
stykker: Troesbekendelsen, og fadervor.
Forsaavidt som nogen over 7 aar fandtes at være uden
kjendskab til disse to stykker, blev en saadan ilagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
