Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,187
III.
Det er med rette bleven sagt, at medens Luther
i Worms udtalte sin personlige tro som
enkeltmand, saa er det de protestantiske rigsstænder,
der som repræsentanter for allerede organiserede
evangeliske menigheder fremlægger sin bekjendelse
for rigsdagen i Augsburg. Den periode i
Luthers liv, der kan overskrives: Fra W art burg
til Augsburg, betegner saaledes en
organisations-tid for reformationen; Luthers gjerning, der tidligere
havde været nedrivende i saa stor udstrækning,
bliver nu væsentlig af opbyggende natur.
Den nærmeste aarsag til, at Luther saa sig
nodt til, trods alle venners raad og alene støttet af
sin urokkelige tro, at forlade Wartburg og optræde i
Wittenberg paanyt, var, som bekjendt, det uvæsen,
som de fanatiske billedstormere med Karlstad i
spidsen var begyndt at drive baade i Zwickau og i
den by, hvor Luther tidligere havde udfoldet sin
virksomhed. Aanderne var slupne løs, det
subjektivistiske sværmeri var i fuld gang, den falske
aande-lighed havde naaet sit toppunkt. Det var ikke
længer Luther, der nedbrød, hvad der stred mod
Guds ord, det var sværmere, der vilde jevne alt
med jorden; ikke skriften, men foregivne aaben
baringer var bleven den eneste gyldige autoritet. Alle
levninger fra den tidligere udvikling, som billeder
og altere, krævedes tjernet, den geistlige stand skulde
afskaffes, videnskaben banlyses, barnedaaben
udryddes, og en menighed af lutter hellige skulde oprettes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
