Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Det er med reformationen som med saa mange
andre store begivenheder i verdenshistorien: en
tilsyneladende ringe og hverdagslig begivenhed danner
dens ydre foranledning. Thi der, hvor
fængstof-fet ligger færdigt, skal der kun en eneste liden
gnist til for at antænde det. Rom var i samme
forfatning, som saa mange gange baade for og siden,
Rom trængte til penge, mange penge.
Renaissan-sens paver havde mange udgifter; fremfor alt var
den paabegyndte ombygning af Peterskirken en
afgrund, der slugte alt. Saa greb man til at spekulere
i «tyskernes synder,» og afladshandelen var i fuld
gang.
Dette uvæsen var forholdsvis nyt inden kirken.
Vistnok havde man oftere omsat lidelser af
kanoniske straffe til ydelse af en pengebod, og ud fra
dette synspunkt maa ogsaa afladshandelen forklares.
Men uvæsenet havde først taget rigtig fart, efter at
pave Sixtus den fjerde i 1477 havde fremsat den
af tidligere paver forkastede anskuelse, at Kristi
statholder i kraft af sin forbøn ogsaa havde
raadighed over sjælene i skjærsilden. Snart uddannedes
nu den theori, at paven havde ret til at tilgive baade
levende og de døde i skjærsilden deres synder,
«efter at de havde gjort en god gjerning,» det vil
sige, efter at der var ydet paven penge. Sandheden
byder dog at bemerke, at der for de levendes
vedkommende udkrævedes, at de «gjorde pønitense og
omvendte sig.» Men i virkeligheden, i livet blev
der ikke lagt nogensomhelst vegt herpaa,
afladspræ-dikanterne forkyndte uden at faa nogen irettesættelse
af sine kirkelige overordnede, at naar pengene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
