Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Sostrene paa Kinnekullen.
J o h a n n a.
Det synes mig
et Trylleri.
Ulrikka.
Og dette kommer Alt «
fra ham, den pjaltede, den gamle Betler?
Axel.
Ja vist, det kommer Alt fra ham! Hurra!
Nu skal vort Br1)llup staae. Nei det er sandt,
jeg maa jo først i Kongens Tjeneste.
— Men see, Johanna! Nær ved ngrets Rand
der stikker noget frem; det ligner næsten
et vissent Blad —- dog nei, jeg tager feil,
det er et Stykke gammelt Pergament,
med Jord bedækket. —- Nei, jeg feiler atter,
det ligner Skrift — det er en skreven Seddel.
Joh anna (tager Seddelen og læser).
»Til Johanna, for at hun kan indlose sin Faders
Gaard, fra hendes Ven den gamle Betler.«
(Hnn kaster sig i Axels Arme.)
Min Axel, nu behewe vi ei meer, · ’
at ængstes for vor Fremtid. Gud velsigne
den gamle Mand, hvad Navn han ogsaa bærer.
— Dog jeg kan neppe tro det end. — Det Hele
mig forekommer næsten som en Drøm.
Axel.
Johanna, nei, det er· ei nogen Drøm,
det er en Sandhed, klar som Dagens Lys,
og som du gribe kan med dine Hænder.
Johanna.
Ja, du har ganske Ret, min Axelt Nei,
det er ei nogen Drøm, Gud være lovet!
Det er en Sandhed, klar som Dagens Lys,
og som vi gribe kan med vore Hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
