Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 , Sostrme paa Kinneknllen. » i s- «-
" Der kan du hvile dig ved Arnestedet, :
mens jeg i Hast et Maaltid dig bereder.
Oldingen.
Det vented jeg af dig. Et Blik, hvori » »-
’en saadan Sjel sig speilet, kan ei skuffe. « ;
Johanna. ·
Det synes mig, som denne Mand har seet
en bedre Tid.
Oldingen.
Det har jeg ogsaa.
(De gaae.z
Ulkikkll alene,
(holder et Øieblik inde med sit Arbeide og seer efter dem).
Aldrig »
det ender godt med hendes Ødselhed. - "·
Til ingen Betler negter hun en Gave.
Hun tænker ei derpaa, at mange Bække
— de være nok saa ringe — dog tilsidst
kan sig forene til en mægtig Flod.
Og var det hendes Eiendom alene,
hun saadan stjenked bort, saa fik det være,
men det er Husets allersidste Skjerv,
det Arvegods, som ogsaa mig tilhører,
som tankeløs hun kaster heni Vinden.
- , ?
Iohn. Ulrikka. «
John. · · «sz««·«—1·
God Morgen, Barn! Dy seer ikke ganske rask ud. 3-
Er du kanskee bedrøvet over, at Gildet og Dandsen saa sk-
snart fik Ende? » –’-3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
