Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Sostrene paa Kinneknllen.
Ulrikka.
Han bliver nok god igjen.
Johanna.
Du er ikke ret venlig imod Jorgenz du driller og
trodser ham tidt, og dog veed du, at han saa trofast .
elsker dig.
Ulrikka.
Netop derfor har jeg Lyst at drille ham, Johanna! .
Han kan jo dog ikke tvivle paa, at jeg af Hjertet er
ham god. Det var ogsaa tosset af ham at tage sig den
Spøg saa nær.
Johanna.
Men det var heller ingen smuk Spøg, Ulrikka!
Ulrikka.
Ak, hvad kan det skade, om jeg paakalder en Aand,
som rimeligviis ikke er til? Men er den til, da maa
Jorgen jo snarere takke og agte mig, fordi jeg ikke skjelver
for den som et Barn for en Bussemand, men tvaertimod
vover at anraabe den om Hjelp; thi hvis den virkelig
kunde og vilde hjelpe mig, da var det jo ligesaameget til
Jorgens Fordeel, som til min.
Johanna.
Ulrikka! jeg kan ikke lide, at du taler saaledes; husk,
at vi engang skulle aflægge Regnskab for ethvert milder-
ligt Ord, vi have talet.
Ulrikka. s
Skulde det være sandt, Johanna, da vilde vi Alle
have et vanskeligt Regnskab at aflægge, du ikke mindre
end vi Andre.
(Det banket paa Dørens-) —
J o h a n n a.
Det danker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
