- Project Runeberg -  Kina eller "Riget i Midten" /
106

(1923) [MARC] Author: Vilhelm Rasmussen - Tema: China
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at de endog holder Bryllup mellem Døde. Hvis et Drengebarn dør,
hænder det, at hans Forældre, naar det passende Tidspunkt er indtruffet,
søger at finde en død Pige, som deres afdøde Søn formæles med. Paa
lignende Maade gaar det, naar en Enke gifter sig; da søger hendes
afdøde Mands Slægtninge at købe ham en anden Kone, der saa „sidder
Enke". Hvis derimod en Hustru dør, kan Manden rolig tage en ny.

Ligesom Ægtemanden har en overordenlig Myndighed overfor sine
Koner og Børn, har han ogsaa Hals- og Haandsret over sit Tyende. Det
er meget talrigt i Kina. Rige Familier kan have 20—30 Piger foruden
et stort Antal mandlige Tjenere, Bærestolsmænd o. 1. Som oftest er
Tyendet Slaver, og Slaveriet er arveligt og varer for Livstid. Slaverne
har ingen Forældremyndighed over deres Børn. De tilhører Husherren.
Slaverne har heller ingen Borgerret. De købes og sælges efter deres
Herrers Luner. Kvindelige Slaver kan sælges til Utugtshuse eller som
Medhustruer, og enhver Slave kan straffes til Døde, uden at Herren
tiltales derfor.

De frie Borgere er ordnede i Rang efter deres Næringsvej. Lavest
staar de Handlende. Over dem kommer Haandværkerne og forud for dem
igen Agerdyrkerne. Men højest paa den sociale Rangstige staar de
Lærde. Saasnart en Person har taget „Studenter-Eksamen", er han
bl. a. fri for at underkaste sig legemlig Tortur i det Tilfælde, han
indblandes i en Retssag; og den, der er bleven Embedsmand,
Mandarin, har ikke blot Adgang til materielle Fordele men tillige stor Magt
over alle Borgere. Embedsmanden er Statens Repræsentant, og derfor
maa han adlydes; og indenfor Embedsstanden er der en nøje overholdt
Lydighedspligt fra neden opefter. I Kina blomstrer Embedsvældet mere
end noget andet Sted i Verden. Embedsstanden kører hele Folket i
stramme Tøjler. Kun det, der passer den, faar Lov til at give sig Luft.

Den højeste af alle Embedsmændene var Kejseren. Han var
enevældig og blev anset for Himlens Repræsentant. Kun overfor Himlen,
der er Kinesernes højeste Guds-Begreb, var Kejseren ansvarlig; men
da han skulde vise barnlig Fromhed som enhver anden Kineser, og da
det atter kun var et Udtryk for, at han skulde regere i
Overensstemmelse med Kinas Sædvaner, var hans Enevælde i Praksis begrænset.
Der var endog særlige Embedsmænd, et Censor-Kollegium, som havde
den Ret og Pligt at vaage over Kejserens Handlinger og eventuelt
tilrettevise ham, dersom han tilsidesatte den barnlige Fromhed og
svigtede Ærbødigheden for Forfædrene og deres Sæder og Skikke. Selv
om det i nogen Grad lagde en Dæmper paa Kejserens Magt, var den
dog overmaade stor. Der blev vist Kejseren guddommelig Ære. Han

106

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:50:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kinamidt/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free