Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
idealer. Tao er det fuldkomne; at have Lighedspunkter med Tao er
dydigt; den, der stræber der efter, er paa Dydens Vej.
Denne Tankegangs Konsekvenser udvikler Lao tse nærmere for
de enkelte Livsforhold; og i mangfoldige Synspunkter minder han
om Jesus. Lao tse siger t. Eks.: „At gaa med spraglede Klæder, bære
slebne Sværd, fylde sig med Mad og Drikke, besidde Kostbarheder
i Overflod, er at prale med Tyvekoster, men i Sandhed ikke Tegn
paa, at man har Tao". Et andet Sted taler han om Mildhed og siger:
„Gengæld Fjendskab med Velgærning." . . . „Jo flere Vaaben Folket
har, desmere foruroliges Riget." Ogsaa andre af hans Fyndsprog
minder om Jesus, t. Eks.: „Naar man ikke skatter vanskelig opnaaelige
Goder højt, bliver Folket ikke tyvagtigt." .. . „Den, der har naaet
Forsagelsens Toppunkt, besidder uforstyrrelig Sindsro." . . . „Den,
der har Tao, er evig; han mister vel sit Legeme, men uden at være
gaaet glip af Noget." . . . „Lad Visdommen fare, giv slip paa
Klogskaben, og Folkets Velstand vil stige hundredfold, [naar der blot er
Tao hos alle]." . . . „Der er ingen større Last til end Begær efter at
besidde mere." .. . „Det bløde og svage [Vandet] besejrer det haarde
og stærke [Klipperne]."
Ligesom Jesus paa de afgørende Punkter er livsfjendsk og
betragter Jorden som en Jammerdal og det jordiske som noget, der skal
und-flyes, er ogsaa Lao tse en livsfjendsk Tænker. Og Lao tse gaar
grundigt til Værks og anvender sin Opfattelse af Tao paa alle Livets
betydeligste Forhold.
I Forholdet mellem Staterne blev Lao tse en Fredens Apostel —
maaske den første. Han siger t. Eks.: „Naar Riget har Tao, er der
Heste til Markarbejdet; har Riget ikke Tao, gør Hestene
Krigstjeneste i Udlandet." . . . „Hvor Hære har holdt Hvil, gror der Torne og
Tidsler. Store Krigstogs Følgesvende er Nøds-Aar." . . . „At sejre
med Glæde, er at fryde sig over at dræbe Mennesker." . . , „Vaaben
og andet Ulykkesværktøj er ikke den Viises Redskaber."
I den enkelte Stats Styrelse gælder det om at regere saa lidt som
muligt. Han siger: „Riget er et aandeligt Kar; det kan ikke
forarbejdes [ved Regering]. Den, der vil låve det, ødelægger det. Den, der
vil tage det, gaar glip af det." .. . „Dersom ingen vilde byde Folket,
vilde det være retskaffent af sig selv." . . . „Med Redelighed kan man
[nok] regere Landet; for at kunne bruge List, behøver man Vaaben;
men med Uvirksomhed [o: uden Regering] vinder man Riget; ti jo
flere Forbud og Indskrænkninger, der er i Riget, desto mere forarmes
Folket. Jo flere Love og Forordninger, der kundgøres, desto flere Tyve
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
