Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Søren Kierkegaard og Kristendommen - A. Personligt Gennembrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved Noget, der hidtil havde staaet fast for ham. — Naar
Kierkegaard med Rette i den Maade, paa hvilken
Bysnakken havde travlt med hans Person, saa et Bevis for
det Smaakobstadagtige i vore Forhold, saa kan det
vistnok ogsaa med Rette siges, at han selv tog denne Sag
paa en smaakobstadagtig Maade. Det er med en underlig
Folelse, man i lians Dagbøger ser talrige Blade helligede
denne Sag. I sin Eneboerstilhed udtrykker han for sig
selv Harmen over, at man har sagt, at hans ene Buxeben
er længere end det andet, og denne højst graverende
Insinuation dementerer lian da ogsaa strax — i
Dagbogen — som Løgn«. — Var ikke Tungsindet og den
subjektive Expansion, ved hvilken hans Livs smaa
Begivenheder potentseres til principielle Afgørelser, maatte
man kalde lians Maade at tage denne Sag paa smaalig
og uværdig. Den fik nu ikke ringe Betydning for ham;
den bidrog til at holde ham tilbage paa sin Post, da han
ikke vilde, at det skulde se ud. som om han flygtede for
Folkesnakken.
Dertil kom den stærke politiske Bevægelse, som i
hans Øjne medførte en hel Opløsning, og over for hvilken
Autoriteterne, særligt Biskop Mynster, til hvem han hidtil
havde set op, optraadte uden tilbørlig Fasthed og
Myndighed, efter hans Mening. Underligt er det at se, hvor
uberørt han er af Alt hvad der bevægede sig i 1848. I
Begyndelsen af dette Aar skriver han i Dagbogen: »Og
saaledes sidder jeg her. Der uden for er Alt i
Bevægelse, Nationaliteten gennembolger Alle Og nu sidder
jeg paa et stille Værelse (udskreget vil jeg vel snart
blive for Ligegyldighed mod Nationens Sag); jeg kender
kun én Fare, Religiøsitetens«. (Efterladte Papirer. 1848.
p. 45.) Hvorledes han betragtede de ydre politiske
Forhold, ses af følgende Ytring fra samme Tid: »Den hele
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
