- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
72

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - a. Springet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

Springet (den kvalitative Dialektik).

Kunst at proklamere en Enhed, naar der ingen
mod-staaende Elementer er at overvinde.

At Søren Kierkegaard afgjort hører til den sidste
Klasse af Tænkere, derom er der ingen Tvivl. Han er
en af de Første i Rækken af de Tænkere, der indledede
den Tilbagevenden til den kritiske Filosofi, som er
ejendommelig for den sidste Generations Filosoferen. Han
betegnede selv sin Tænken i Modsætning til Hegels som
kvalitativ Dialektik (Uvidensk. Efterskr. p. 296), hvorved
lian vilde udtrykke det som sin Hovedbestræbelse at
gore de kvalitative Distinktioner gældende, hævde de
faste Grænser mellem de forskellige Omraader, medens
den foregaaende, romantisk-spekulative Periode til
Over-maal svælgede i Enheden og Kontinuiteten. Hans
Slagord var Enten-Eller. Det var Titelen paa lians forste
betydningsfulde Værk ; det var den Kategori, han hævdede
som den afgørende; det var det Navn, under hvilket han
var kendt af Drengene paa Gaden. Han erklærer
Kontinuiteten og den successive Overgang Krig; de ere for
ham Overfladiskhedens og Blødagtighedens Kategorier.
Livet og Virkeligheden bevæger sig etter hans Paastand
frem over stadige Korsveje, gennem stadige Spring. Der
naas kun et Afgørende ved et Ryk, en pludselig
Svingning, der ikke kan forudses af og ikke er bestemt ved
hvad der gaar forud.

Aandslivet er i denne Henseende i Følge
Kierkegaard helt andre Vilkaar underlagt end Naturlivet. Han
negter paa det Bestemteste, at der er nogen Analogi
mellem aandelig Udvikling og organisk l dvikling (se
især »Uvidensk. Efterskr.« p. 425 f.). Kvalitativ
Metamorfose, i hvilken det nye Stadium, den højere Tilstand
træder i Kraft ved et Afgørelsens Ryk eller ved et
Spring, er det for Aandslivets Udvikling Ejendommelige,
medens den organiske Udvikling, f. Ex. en Plantes Væxt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free