Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Søren Kierkegaards Personlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
clelse med Andre. (Efterladte Papirer. 1848. p. 1.) Og
hermed var der nu stillet ham et uhyre Problem i hans
eget Indre: var det Sindssvaghed eller Synd, der
saa-ledes betog ham? »Det er og bliver dog den tungeste
Anfægtelse, naar et Menneske ikke véd, om hans Lidelses
Grund er Sindssvaghed eller Synd«. (Efterladte Papirer.
1844. p. 74.) Her var Noget, der vel kunde sætte den
grublende Dialektik i Bevægelse. Tankestrømme og
Billedrækker kunde udvikle sig ud fra det ene af de
mulige Synspunkter, for saa pludseligt at forsvinde for
nye Forestillingsrækker ud fra det andet Synspunkt, især
naar nu hertil kom det Eftertryk, der frembragtes ved den
strengt ortodoxe Opdragelse og ved Mindet om, hvorledes
Faderens Tungsind endog havde fort ham til at forbande
Gud.
I »Stadier paa Livets Vej« (3. Udg. p. 179) er
Forholdet mellem Fader og Son skildret: »Der var en Gang
en Fader og en Son. En Son er lige som et Spejl,
hvori Faderen ser sig selv, og for Sønnen er igen
Faderen som et Spejl, hvori han ser sig selv i den
tilkommende Tid. Dog betragtede de sjeldent hinanden
saaledes, ti en oprømt livlig Samtales Munterhed var
deres daglige Omgang. Kun hændte det faa Gange, at
Faderen stansede, stod for Sønnen med sit sørgmodige
Aasyn. betragtede ham og sagde: Stakkels Barn, du
gaar i en stille Fortvivlelse. Videre blev der aldrig
talet om, hvorledes dette var at forstaa, hvor sandt det
dog var.« — I de efterladte Papirer udtaler Kierkegaard
sig langt bestemtere og skarpere om, hvorledes Faderen
»læssede alt sit Tungsind af paa et stakkels Barn«
(1847. p. 121), hvorledes hans Fader gjorde ham
ulykkelig og berøvede ham hans Barndom. »Den Glæde at
være Barn har jeg da aldrig havt« (1849. p. 3). Og
det er sikkert ogsaa grundet paa egen Erfaring, naar
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
