Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Del - 16. Der gives dog ikke noget, som bedre kan ordne alt, end Tilfældet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
med denne Sarabul. Hvorfor er det dog ikke ogsaa
ham, der har faaet hende?
Naturligvis horte den ædle Sarabul, som ganske
var optagen af sin Lykke over den gjenvundne Forlovede,
ikke Nedjebs krtrnkende Betragtninger saa lidt som Selims
paafølgende Svar-:
—— Han? . . . Han vilde dog til sidst have faaet
Bugt med hende . ·. et saadant Hoved maatte det
lykkes at tarmme vilde Dyr.
— Maaske, mumlede Bruno 1nelankolsk. Men imid-
lertid er det min staklels Herre, sont er kommen ind i
Buretl
Ahmet og hans- Ledsagere censede. som sagt, kun
lidet, hvad der foregik omkring dem. Hvad kunde det i
dette Ojeblik interessere dem? De horte nceppe nok
følgende Bemærkninger mellem to Tykker ved Siden
as dens
— Det er saamaend en dristig Mand, denne Storchi,
sagde den ene. Tænk, at vove sig over Bosporus paa
den Maade .
— Ja, svarede den anden leende, det er da en
Maade. som de gode Herrer ikke har tænkt sig, da de
strev Love om Afgiften.
Men om Ahmet end ikke hørte en Smule eitkk«
hvad der blev sagt omkring ham. var han dog nødt til
at svare. da han med et borte sig ligefrem tiltalt:
— Ah, men det er jo Seignear Ahmetl
Det var Politiinfpektoren, den samme. som i sin
Tid havde Egget Seigneur Keraban til Reisen uden om
det sorte Hav.
—— Ah, er det Dem? svarede Ahmet
— Ja. jeg maa virkelig lykvnfke Dem. Jeg hører-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
