- Project Runeberg -  Keraban Stivnakke. Rejse fra Konstantinopel til Skutari rundt om det sorte Hav /
374

(1884) [MARC] Author: Jules Verne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Del - 15. Seigneur Keraban er mere egensindig end nogen Sinde før

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





374

— Hvis man vil tvinge mig til at betale ti Para,
svarede Keraban, saa sejler jeg aldrig . . . aldrig over
Bosoorus« Ved Allah, for skulde jeg gjore Rejsen om-
kring det sorte Hav om igjen-

— Onkel, sagde Ahmet, det, De der gjor, er ondt
. . . Dette Egensind under disse Omstændigheder. tillad
mig at sige Dem det, er Dem ikke værdigt . . . De vil
styrte to Mennesker-. som altid kun har baft det inder-
ligste Venskab for Dem, i Ulykke . . . Det er ondt.

—— Ahmet, vogt naa dine Ord, svarede Keraban i
en dump Tone, der forudsagde et stærkt Vredesndbrud

— Nej, Onkel, nej . . · Det gaar for vidt. jeg
maa tale . . . Det . . . det . . . er kun en slet Mand,
der kan handle saaledes.

— Kjære Aymet, sagde Antasia, vasr dog rolig.
Tal ikke saaledes om din Onkel . Naar denne For-
mue, som du havde Ret til at gjøre Regning paa; saa-
ledes undslipper dig . . . saa opgiv dette Giftermaal.

—- Opgive dig, svarede Abmet og trykkede den unge
Pige til sit Hjærte. Aldrig! . . . Nej aldrig! . . .
Kom! . . . Lad os forlade denne By for aldrig mere at
komme tilbage. Vi har vel endnu saa meget, at vi kan
betale ti Para for at komme over Bosvorus.

Aldeles ude af sig selv slæbte Ahmet den unge
Pige med sig hen mod Døren

—- Keraban« sagde Selim endnu en Gang, stadig
haabende at bevæge sin Ben.

— Lad mig i Fred. Selim. Lad mig i Fred!

— Kom, Fader, sagde Amasia og løftede sine be-
drovede, taaresyldte Dine op mod Keraban.

Sammen med Ahmet gik hun derpaa hen imod Salon-
doren. Lige som de skulde til at gaa ud, standsede Ahmet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:39:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keraban/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free