Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Del - 1. Seigneur Keraban er rasende over at have rejst med Jærnbane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Et usselt lille Virktghnsy der laa ved Vejen og var
utiet og næsten blottet for Levnedsntidler, havde vdet
ham Nattely.
En halv Verst borte havde Ahmet ojnet sin Onkel,
van Mitten sin Ven. De skyndte paa deres Heste og
standsede forst nogle Skridt fra ham.
Seignenr Feeraban gik frem og tilbage. gestiknlerede
og talte med sig selv eller rettere skjcetidtes med sig selv
i Mangel af andre. Han syntes aldeles ikke at se sine
Rejsefaslletz
— Onkel! raabte Ahmet og rakte Armene ud imod
ham, medens Brnno og Nizib fik baade hans og Hol-
leenderens Heste at holde, Onkels
—— Min Ven. tilfojede van Mitten.
Reraban greb begges Hænder-, og idet han viste
hen paa Kasaklerne. der holdt ved Veiens Grænse,
raabte han:
— Paa Jaxrnbane har de tvunget mig til at kjøre,
disse elendige, paa Jerrnbane . . . mig . . . mig!
Det at være bleven tvungen til at rejse paa denne
Maade, der var en sand Thrk saa uværdig. var ojen:
synlig det, det- mest aprorte Seigneur Kekaban. Tet
kunde han ikke komme over. Hans Møde med Seignenr
Saffar, hans Strid med denne uforskammede Person.
dens ubehagelige Følger-, hans Postvogng Ødelæggelse
og den Forlegenhed, han derved var bragt i, alt det
glemte han for denne gyselige Begivenhed at have været
i en Jacrnbanevogin Han, en gammel rettroende!
— Ja, det er nedrigt, svarede Ahmet, der tænkte-,
at det vel nu fremfor alt gjaldt om at holde med sin
Onkel.
— Ja skammelng tilsojede van Mittekt, men naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
