Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
„Aa ja — men de er vel altid værdt 5-6
Kroner, “ svarte Mons med et polisk Blink i Øiet.
Saa var vi bare to igjen. Da vi reiste
hjemover, blev vi enig om at vi skulde gaa op paa
Enkehuset og hilse paa Maren, og fortælle hende
litt om Halvor.
Det var koselig oppe paa Enkehuset. Lave
Stuer med hvitskurte Gulv, hvorpaa frisk Ener
var strødd. Over Sengene var hvite Tepper og
hvite strikkede Sengebaand med Haandtak.
Maren sat borte ved Vinduet med Briller og
Strikketøi. En Kurv fuld av Nøster stod foran
hende paa Bordet.
„Nei, er det dere da, Gutter, nei det var da
morosamt at dere vilde besøke en gammel
Stakkar som mig — ja dere var naa goB Venner a’n
Allik dere, ja -— baade Lyder, Halvor og dere.
Jassaa er’n Halvor død — ja, er ikke Vorherres
Veier uransakelige, her skal jeg gamle, unyttige
Kraka sitte og vente, mens Ungdommen blomstrer
a’ den ene efter åen andre. Men vi skal inte
knurre, for det er Synd, sier Presten. Det er længe
siden Allik døde ja — tænk naa kunde han vært
lissaa stor og voksen som dere.“
Hun rokket paa Hode, og stak en tør, mager
Haand bort i Nøstekurven og grov rundt i den,
indtil hun fandt to kulørte Glaskuler. Hun tok
dem varsomt i Hænderne og liksom kjærtegnende
lot dem gaa fra den ene Haand til den anden.
Det var Alliks Kiksekuler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
