Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Hun hørte ikke paa Moren, men forsvandt
ut av Døren.
Fruen saa træt og overanstrengt ut. Hun
forklarte os at hendes Hode ikke taalte alle de
Anstrengelser der var forbundet med at ha et
stort Hus, fire Piker, Husjomfru, Skurekone,
Gartner, Chauffør — tænk en gift Chauffør med Kone
og Barn — ja er det ikke rædsomt?
Jo, Mons og jeg var fuldstændig enig med
hende, det var rædsomt.
„Jeg vil saavisst ikke bytte Hus med Fruen,"
la Mons til.
„Har De stor Husholdning, Herr Inspektør?"
„Aa ikke saa værst, ikke saa værst nei."
„Har De mange Barn?"
„Fem Gutter."
„Og Deres Frue lever?"
„Ja Gudskelov."
„Er hun frisk?"
„Som en Fisk. Hun har ikke lagt en Dag
siden vi blev gift — ja med Undtagelse av
lovlig Forfald — ha—ha — la mig klø under
Bordet." Han fik op Bordduken og klorte under
Bordet. Vi lo alle tre, deilig forløsende.
„Deres Frue har vel god Hushjælp?"
„Ingen heldigvis, aldrig hat nogen. Det er
Tradition i vor Familie. Jeg hadde nemlig en
gammel Raring av en Bedstefar — han var ogsaa
Feier — og han hadde til Valgsprog: „Fei for
din egen Dør, saa hjælper Gud dig at feie."
„Det var smukt, Herr Inspektør," sa hun og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
