Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
hjelms Leilighet i 2den Etage. Utenpaa Entrédøren
var en blank Messingplate, hvorpaa var indgravert
med stor sterk Skrift: EUGENIE LÖVENHJELM.
Kapteinen ringte, og en Terne med hvitt
Forklæ og hvit Kappe lukket op.
Han stod i en rummelig Forstue. Paa den
ene Væg hang et legemsstort Billede av en
Militærperson med Ordener. Paa den anden Væg var et
Maleri av en Pudelhund. En Plate nederst paa
Rammen oplyste om at Hunden i levende Live
hadde lydt Navnet „Fidele". Nogen gamle Vaaben
prydet de øvrige Vægger.
Ternen aapnet den hvite Dobbeltdør ind til
Salonen, og han stod foran sin Ungdoms Flamme.
Raskt kom hun bort til ham og rakte ham
Haanden. Hun var høi og rank. Det kridhvite
Haar laa i Bølger paa begge Sider av det skarpe
Ansigt med den svakt krummede Næse. Øinene
var de samme som i Ungdommen, syntes
Kapteinen, dype, blaa og klare.
Han hilste ceremonielt.
„Nei Goddag, Løitnant — undskyld.*
„Kaptein!" sa han og bukket let.
„Kaptein Stenborg, hvor det glæder mig at se
Dem igjen!“
„Meget overraskende, Frøken Lövenhjelm, men
tillike en stor Glæde at De ikke har glemt gamle
Venner."
„Jeg tror ikke vi har set hinanden siden vi
møttes i Stockholm foren Menneskealder siden?"
„Det er mere end en Menneskealder. Et helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
