Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Man skulde tro at alt nu var heldig overstaat,
og at videre Følger av Frøken Amundsens Besøk
ikke kunde forekomme.
Desværre saa blev ikke Tilfælde.
Hun var Menneske, til med Kvinde av sat
Alder, der var blit skuffet i sin Kjærlighet, og et
saadant Eksemplar av Slegten er farlig naar det
færdes i Frihet. Det er som en Tiger i Junglen.
„Lydløst, lyttende, sniker den sig frem, helst i
mørke Nætter med sparsom Maane, da er den rede
til Sprang mot sit Offer," staar det i Læseboken.
Gulliksen gik ut og ind i sin Wigwam, han
anet Fred og ingen Fare. Ambrosia trillet som
vanlig rundt i Butik og Lager med et evig Smil
over Tilværelsen og Chefens drømmende Øine.
Den første Rose var visnet, men istedet hadde
hun faat en Brosche med en Forglemmigei i blaa
Emalje til Vederlag for Faldet fra Trappen. I sin
lykkelige Uvidenhet merket hun ikke at de
kvindelige Kunder fikserte hende skarpt og saa
foragtelig paa hende.
Hun smilte og ekspederte dem som hun pleiet.
„Hun er värnen fræk," sa de til hverandre
naar de kom ut av Butikken.
,,„Man“ sier hun skal reise paa Landet snart,
har du hørt det?“
„Nei, nei, men han har været fræk nok til at
fortælle det selv."
„Har’n? Aa Jøs saa nederdrægtig!"
Ja, det ligner’n! Først saa narrer ’n hende
naturligvis og saa bedrar han hende."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
