Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
„Det er altsaa hersens begrædeligt?"
„Aa uhyre bedrøvelig med Sørgepile,
Gjen-færd og Maaneskin."
„Udmerket," sa jeg, idet jeg begyndte at faa
levende Interesse for Nanens Arbeide. Min
Boghandlernæse begyndte at veire Fasaner i Luften.
„Bogens Grundidé, Herr Schaldemose, er at
male alt i saa dystre Farver at Humoren derved
rigtig kommer til sin Ret, for det er Modsætningerne,
ser De, som frembringer den store Komedie."
„Bravo, nu begynder De at bli en betydelig
Digter. Kan De barestens fortsætte i den Gade,
vil De overstraale baade Mark Twain og Sfinx,
for ei at tale om min gode Ven og Landsmand
Peder Egeskov."
Narren tørrede Sveddraaberne av sit fede
Ansigt og saa begyndte han Gud forlade mig at græde!
Flæbede som et Barn! Hvis det er noget jeg faar
Opstød av, saa er det at se et Mandfolk flæbe.
Jeg bad ham spare paa Vandet og skrue av
Kranen.
„Undskyld, Herr Schaldemose," sa han, „men
jeg blev saa bevæget ved Deres Anerkjendelse,
saa Følelsen tog Overhaand."
„Næ min Ven, det bør den ikke gøre. Hvis
en Digter sidder og græder sit Skjortebryst vaadt
naar han skriver en Tragedie, eller han ler saa
Taarerne triller over sin egen Komedie — ja
saa kan De bande paa Publikum faar den i
den gale Hals, og det er Publikum som det dog
tilslut kommer an paa, og ikke Deres Følelse."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
