Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
„Kjære lille Veninde!
Naar De faar disse Linjer fra Deres ældre
Ven, saa bli ikke hverken bange eller forbauset.
George Sand blev engang spurt om naar
Kvinden holdt op at elske, og hun svarte „aldrig". Men
hvis man spurte mig om naar Manden hører op
at elske, saa vil jeg for mit Vedkommende svare:
jeg vil ikke elske længere, jeg vil kun tilbede og
beundre! De har nok forstaat, lille Veninde, at
jeg tilber Dem, Deres Talenter, Deres Skjønhet,
Deres gode Hjerte og Deres straalende Humør.
Hvad kan jeg by Dem? En trofast Beskytter,
et godt Hjem, Harmoni og Fred.
Tænk over dette, tænk længe og sundt og bevar
disse mine Ord i Taushetens Brønd! Hvad De
saa end maatte gjøre og foreta Dem i Livet, saa
vil Deres Lykke være mit høieste Ønske.
Deres hengivne
C. Endresen sen."
Hun lo ikke, men tok simpelthen en
Fyrstikke og brændte Brevet i Kakkelovnen.
„Nei nu faar det være slut," mumlet hun for
sig selv, her mellem alle disse gale Mandfolk vil
jeg ikke være længere. Hun grublet og studerte
i flere Dage, indtil Admiralen en Tid efter kom
ind og sa at han blev borte paa en
Forretningsreise en Uke eller saa, og da var hendes
Beslutning tat. Hun sa intet til ham, for han vilde ikke
forstaat hende. Det hadde bare været at skape
Uro og Brudulje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
