Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Petitmetersen.
3
Da Petitmetersen om Morgenen paa Vestbanestationen
fik se „Urian", blev han rasende.
„Er det Meningen, du vil harcellere mig? Den
Fille-bikjen der skal vi koste Fragt paa?"
„Bare ikke bry dig du, Ven min — nu kan du drive
med det Pragteksemplaret dit, saa skal jeg tage „Urian",
og saa skal vi se, hvem som faar mest."
„Jo du faar Hare med den Kjøter’n!" haanede
Petitmetersen.
„Kanske jeg faar noget andet, jeg," svarede jeg
overlegent og vendte ham Ryggen.
Da „Urian" skulde placeres i Brækvognen, bed den
Konduktøren i Haanden, hvilket kostede mig 2 Kroner
til Vederlag for Kløe og Svie; heldigvis var Manden
tilfreds hermed.
Jernbaneturen opover gik som vanlig; naar ikke
Lokomotivet peb, saa hylte „Urian".
„Det er Hund det, der har Stemme ligesaa god som
nogen Diva." — „Urian" kneb det høie C og holdt det
ved hver eneste Station lige fra Christiania til Aamot.
Endelig kom vi da op i hver vor Karjol og ruslede
i jevn Dilt Landeveien henimod de vidunderlige
Jagtmarker. Petitmetersen havde bundet „Diana" under
Karjolen. „Urian" sprang frit omkring og besaa Landskabet.
Ved første Skydsskifte skulde Petitmetersen ind og
have Kaffe, „da han frøs saa skrækkelig".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
