- Project Runeberg -  Percival Keene /
260

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

260
et særdeles opvakt og udtryksfuldt ansigt og tegnede
til at blive en meget deilig kvinde. Hendes far
rent forgudede hende, for han havde bare dette
ene barn; han havde været adskillig tilaars, da
han blev gift, og hans kone var død nogle faa
dage, efterat Minnie blev født. Hun var af en
meget kjærlig natur og meget blid af gemyt; hid
indtil havde hun ikke nydt synderlig opdragelse,
og det var en af hovedgrundene til, at mr. Vander
welt ønskede at vende tilbage til Holland. Jeg
blev snart som én af familien og behandledes da
ogsaa som saadan.
Minnie var meget nysgjærrig efter at faa vide,
hvad det var for noget, som jeg bar omkiing
halsen i sælskindsposen ; men jeg kunde dog ikke
fortælle hende ei heller hendes far, hvad det virkelig
var. Mr. Vanderwelt spurgte mig meget ofte, om
jeg likte sølivet, og jeg gav uafvigelig bekræf
tende svar.
Endelig laa fregatten seilfærdig, og jeg havde
bare en aften igjen at tilbringe hos dem. Mr.
Vanderwelt saa meget alvorsfuld ud, og ret som
det var, brød taarerne frem hos lille Minnie den
aften, hvergang hun kom til at tænke paa vor
adskillelse.
Omsider kom adskillelsens stund — den var
yderst pinlig. Jeg lovede at skrive til dem, og
mr. Vanderwelt sagde til mig, at hans hus altid
stod aabent for mig, og bad, at jeg vilde lade ham
vide det, hvis jeg skulde behøve noget.
Jeg græd selv, da jeg forlod huset — det var
første gang, jeg græd, tror jeg, ved en saadan
anledning. Næste morgen lettede vi atter anker
for at vende tilbage til admiralen paa Jamaika.
Bob Cross havde sagt til mig, at han ønskede
en liden samtale med mig i første vagt, og jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free