- Project Runeberg -  Percival Keene /
236

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236
hvad kapteinen siger om Dem, efter middagen især,
naar jeg har anledning til det; for, ser De, naar
de fine herrer drikker vin, taler de mere rent ud
af posen, akkurat som vi folk i ruffen gjør, naar
vi faar vor grog ombord. Den værste ulykke,
som kunde hænde Dem i deres stilling, vilde være,
hvis kapteinen fandt paa at gifte sig og fik børn
af ægte kuld, som man siger. Men nu har jeg
ofte hørt af kapteinen, at han ingen lyst har paa
ægteskabet og ler af folk, som indlader sig paa
sligt, og dette har glædet mig særdeles meget for
deres skyld, master Percival. En mand paa over
firti, skjønner De, bryr sig ikke stort om at gifte
sig, og kapteinen maa være mindst femti«.
»Javist; men hvis nu hans bror dør — og
han er en meget svag mand — saa blir jo kap
teinen Viscount de Versely og arving til meget
store godser, og da gifter han sig vel for at faa
en arving til titelen og godserne, selv om det ikke
netop sker af kjærlighed«.
»Det kan jo hænde «, svarte Cross — »sligt
er ikke godt at sige ; men alligevel, endog om han
gjør det, saa er det slet ikke sikkert, at han for
øger familien; man skal ikke sælge fisken, før den
er paa disken. Alt, hvad De har at bede om, er
altsaa, at broderen maa vise sig ligesaa seiglivet
som vore gamle admiraler, hvis sanser blir trætte
af at opholde sig længere i deres legemer og gaar
sin vei, længe førend skroget er udslidt«.
»Hvorfor lever da netop admiraler saa længe ?«
»Ja, jeg formoder det er af samme grund,
som at saltkjød holder sig saa meget længere end
ferskt; i en firti-femti aar har de jo færdes i salt
vandsspruten, som har dynket baade ansigt og
kjole paa dem, og saaledes, skjønner De, blir de,
ligesom de var syltede i lage paa en maade. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free