Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
»Et glas paa morgenvagten ; om en time vil
det være dag«.
»Grodt, godt. Hvor langt er den ude?«
»Omtrent fire mil« .
»Pib til klart-skib ; jeg skal straks være der
oppe«.
Vincent tog ned sin sabel og spændte paa sit
belte; dernæst sine pistoler, som han fæstede til
sin livrem, efterat han først havde undersøgt fæng
krudtet paa dem. Jeg lod fremdeles, som jeg sov,
og idet han gik ud af kahytten, vendte han sig
mod .mig. »Han sover, stakkels gut; naaja, hvor
for skulde jeg vække ham? — kanonerne vil
tidsnok faa ham vaagen«. Med disse ord gik han
op paa dækket.
Jeg overveiede, hvad jeg helst skulde gjøre.
At være paa dækket var knapt nok sikkert for
mig, en hvid mand, og hvad havde jeg forresten
der at bestille? Hvorfor skulde jeg gjøre mig til
skydeskive for mine landsmænd eller løbe fare for
at miste mit liv blandt rasende negere? Jeg be
stemte mig dei for til at blive, hvor jeg var —
iallefald for det første.
Negrene kom nu ned i kahytten, for det
agterste krudtmagasin var under dennes forreste
del. Lugen blev aabnet, skjærmbrættene sat for
og alt var mørkt. Jeg havde intet at tåge mig
til uden engang imellem at opsnappe negerkaptei
nens kommandoraab og deraf at drage mine slut
ninger om, hvad der gik for sig.
Kigtignok fik jeg liden oplysning den første
halvtime; men sidenefter vidste jeg, hvad der gik
for sig. Jeg hørte en stemme praie os fra et andet
skib, og Stella svarte med en kraftig salve. Det
var ikke til at tåge feil af. Stella blev derpaa
vendt og gav atter det glatte lag, uden at mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
