- Project Runeberg -  Percival Keene /
181

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

181
henover ansigt og krop paa mig. Jeg tænkte
nrindst dengang paa, hvorfor de yrede og myldrede
slig. Jeg erindrer, at jeg drømte om mord og om
at kaste mænd overbord; derpaa drømte jeg, at
skibet var i brand, og dernæst følte jeg mig meget
kjølig og behagelig, Jeg troede at høre en stemme,
som raabte mit navn; det viste sig, at jeg virkelig
hørte den i søvne, men sov videre.
Omsider vendte jeg paa mig og følte ligesom
en svsetten af vand, indtil våndet skyllede ind i
munden paa mig, og jeg vaagnede. Alt var mørkt
og stille; jeg holdt ud haanden og kom i våndet
med den — hvor i alverden var jeg henne — var
jeg udenbords? Jeg sprang op i forskrækkelse ;
jeg fandt, at jeg fremdeles var paa køipladsen,
men våndet stod over madrassen.
Det gik øieblikkelig op for mig, at skibet
holdt paa at synke, og jeg raabte, men fik intet
svar.
Jeg steg ud af køien og stod i vand lige op
til halsen med fødderne paa kahytgulvet. Halvt
svømmende og halvt vadende kavede jeg mig frem
til trappen og gik op gjennem lugen.
Det var endnu aldeles mørkt, og jeg kunde
hverken se eller høre nogen. Jeg raabte, men fik
intet svar. Jeg var da sikker paa, at mandskabet
havde rømt skuden, da de mærkede, den holdt paa
at synke, og ladet mig blive igjen for at gaa til
bunds med den. Jeg kan her gjøre den bemærk
ning, at da folkene forud mærkede, at våndet
strømmede ind paa dem, havde de styrtet op paa
dækket i vanvittig skræk, sagt til manden ved
roret, at skibet holdt paa at synke, og øieblikkelig
halet baaden ind for at redde livet; mig havde de
ogsaa husket paa, og kvartermesteren var endda
ga aet ned i kahytstrappen og havde raabt paa mig ;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free