- Project Runeberg -  Percival Keene /
148

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148
Vi dreiede baaden rundt og for i retning af
skuden. Om tre timer var vi lige ved den; jeg
praiede den, da den kom ned mod os; men ingen
syntes at høre eller se os, for den havde de un
derste læseil oppe, og der var ingen forud. Vi
praiede igjen, da skibet var paa tyve alens afstand,
og vi laa lige for bougen paa det. En mand kom
forud og raabte : »Styrbord, med roret!« men dette
skede ikke tidsnok til at hindre skibet fra at tørne
mod skjækten og slåa ind laaringen paa den. Vi
sakkede langsmed skuden, medens skjækten fyldte
sig med vand, og vi blev halte ind over rælingen
af matroserne, netop som den kantrede og drev
afsted agterover.
»Saavidt det klarte sig, min gut«, sagde én
af matroserne, som havde halet mig ombord.
» Hvorfor holder dere ikke bedre udkig?« sagde
Peggy Péarson og rystede sine skjørter, som var
vaade helt tilknæs. »Mal øine paa bougen af
briggen,, hvis dere ingen har selv. Nu har dere
gaaet glip af en baadladning med røgesild, æg og
finbrød — sager, som ikke er saa værst efter
langreis; vi havde’ tænkt at betale fragten med
dem — nu faar dere ingenting for detsamme«.
Skipperen, som var paa dækket, lagde mærke
til, at jeg var i officersuniform. Han spurgte mig,
hvorledes det forholdt sig, at de fandt os i slig en
stilling? Jeg fortalte med faa ord, hvad der havde
passeret. Han sagde, at han kom fra Kadix og
skulde til London, og at han vilde sætte os iland
hvorsomhelst opover floden, men han kunde ikke
forspilde den gode bør for at sætte mig iland
noget andet sted.
Jeg var saare taknemmelig for at blive land
sat, hvor det saa var, og jeg fortalte ham, at jeg
vilde være meget glad, hvis han kunde sætte mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free