- Project Runeberg -  Percival Keene /
93

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

93
store taknemmelighed, og sagde med taarer i
«tinene, at gutten for fremtiden vilde se op til ham
som til en far. Kaptein Delmar svarte ikke noget
;paa dette, men slog samtalen over i noget andet
og fortalte hende, at han agtede at seile om en
-tre-fire dage, jog at ingen tid maatte spildes med
at gjøre mig istand ; ret beseet troede han, at hun
gjorde bedst i at vende tilbage til Chatham straks
og overlade gutten til ham, saasom hun ikke for
stod sig paa, hvad jeg trængte til og vilde saaledes
ikke være til nogen nytte.
Min mor græd bitterlig ved tanken paa at
skilles fra mig. Kaptein Delmar reiste sig da af
sin stol, tog hendes haand og talte nogle trøstens
ord til hende. Min mor fjernede lommetørklædet
fra øinene, sukkede dybt og sagde til kaptein
Delmar med et bønligt blik: »Aa, kaptein Delmar,
husk paa, at jeg for Deres skyld har gjort i sand
hed store opofrelser, og" glem ikke dem, naar De
ser paa denne gut, som er mig saare kjær«.
»Jeg vil gjøre ret og retfærdighed mod ham«,
svarte kapteinen en smule rørt, »men jeg maa
kræve übrødelig taushed fra Deres side, De maa
love mig det, under enhver omstændighed« —
»Jeg har adlydt Dem i tretten aar«, svarte
min mor, og det er ikke rimeligt, at jeg herefter
glemmer mit løfte; det er dog haardt at skilles
fra ham, men jeg overlader ham jo i hænderne
paa —«
»De glemmer, at gutten er tilstede«, afbrød
kaptein Delmar hende ; »tag ham nu med Dem, saa
skal jeg imorgen tidlig sende min kvartermester
efter ham, og De maa reise tilbage til Chatham«.
»Grud velsigne Dem, sir«, svarte min mor,
idet hun græd, da kaptein Delmar rystede hendes
haand, og derpaa forlod vi værelset. Paa tilbage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free