- Project Runeberg -  Percival Keene /
217

(1911) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Holger Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

217
kommet og ventet paa mig inde i salonen. Jeg fik av mig den
frak, jeg holdt paa at prøve, snarest mulig, for ikke at la hs.
herlighet vente, og fik min egen paa.
Jeg bad skræddersvenden bie saalænge paa mig, aapnet
døren, fik se hs. herlighet henslængt paa sofaen, men dernæst
ogsaa øie paa og erindret mig for første gang nu mit brev,
som jeg hadde latt bli liggende aapent efter mig fremme paa
bordet. Bare synet av det betok mig aldeles aandedrættet, og
jeg var rød helt op i panden, idet jeg nu nærmet mig hs.
herlighet med en stammende bemerkning om, ~hvilken ære,
mylord!"
~Jeg er kommet," svarte lord de Versely, ~for at ønske Dem til
lykke med Deres forfremmelse til fregatkapteins rang, i forening
med kommandoen over en flot fregat." Og han sluttet, idet han
rakte mig utnævnelsen: Jeg har netop mottat dette fra admirali
tetet, og som uforutsete forretninger vilde hindret mig fra at se
Dem hos mig ved totiden, som før avtalt, faldt det mig ind at over
bringe Dem nyheten. Værsaagod, og naturligvis faar jeg se
Dem hos mig til middag iaften."
Jeg svarte ham med mange og sterke bevidnelser om min
dype taknemmelighet.
~Den betviler jeg heller ikke i mindste maate, Keene,"
svarte hertil hs. herlighet. „Apropos," la han til. ~De lar Deres
brever bli liggende aapne efter Dem paa bordet, paa en maate,
saa det blir en anden umulig ikke at se dem. Seiv fik jeg for
eksempel se, at De skriver til Deres bedstemor. Jeg haaber,
den gamle dame befinder sig vel?"
Det var til bedstemor, ja! Først nu, — og med hvilken
lettelse! — erindret jeg mig atter, at det var til hende, jeg
hadde skrevet. Jeg svarte, at hun, idetmindste dengang jeg
sidst hørte fra hende, hadde befundet sig i bedste velgaaende.
Efter endnu en slump elskværdigheter reiste derpaa hs. her
lighet sig og forlot mig med et varmt haandtryk til avsked.
Ikke saasnart hadde døren lukket sig bak ham, før jeg aldeles
svimmel av sindsbevægelse lot mig falde om paa sofaen. Jeg
glemte alt omkring mig: admiralitetsskrivelsen i min haand
med utnævnelsen, den indeholdt, saavelsom skræddersvenden i
værelset ved siden av.
Alle mine tanker samlet sig om den fare, jeg netop var
undsluppet, og hvad det var for et held for mig, at mit brev
ikke, — som min hensigt hadde været fra først av, -— var
stilet til min mor. Men tanken herpaa fyldte mig ogsaa med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene11/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free