- Project Runeberg -  Percival Keene /
198

(1911) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Holger Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

198
Endnu en times tid holdt vi denne veddekamp gaaende, og
med vel saa tilfredsstillende resultater for os seiv. Saa lot jeg
pipe til frokost for folkene. Ogsaa over- og underbefalet og
jeg seiv fik os vor frokost nu, og ikke vel var skafningen be
sørget, før jeg gav befaling om ar falde av med ~Ildfluen" og
staa ned paa skonnerten. Men bare til indenfor skudvidde for
vor toogtredvepundinger, — til saan en halvanden kvartmils
avstand fra skonnerten altsaa, — da vi atter la til vinden og
heiste det engelske flag.
I samme nu gik ogsaa trikoloren op under gaffelen paa de
to franskmænd, og fra skonnerten blev der sendt os en kule,
som slog utmattet ned i sjøen, i saan en halv kabellængdes
avstand fra os.
~Nu ,Cross," sa jeg, ~om vi nu forsøkte at gi dem svar paa
komplimangen, men litt mere virkningsfuldt bare?"
Cross knælte netop ned ved svingbassen, med sit øie til sig
tet. Han ventet endnu et sekund eller to. Saa drog han av,
og vi saa kulen, hvordan den skar en flenge i skonnertens stor
seil, for derpaa at slåa plask ned i vandet til læ av den.
~Vel blaast, Bob!" sa jeg; ~men gi hende én ind i skroget
ogsaa, om De kan."
Skonnerten takket nu med sin hele bredside - - tydeligvis
tolvpundinger — for vor elskværdighet. Ingen av dem hadde
imidlertid den skudvidde som vor egen svingbasse, saa der vist
nok dalte etpar kuler ned ret under ~Ildfluens" agterspeil, mens
ingen eneste av dem gik over os. Vi kom saaledes paa denne
avstand til seiv at ha alle fordeler paa vor side, og min hen
sigt gik nu ut paa at klæ skonnerten nøken, før briggen endnu
var sat istand til at komme den til hjælp. Vi fortsatte vor ild
givning endnu en times tid, tok for hvert skud det omhygge
ligst mulige sigte og kunde overbevise os om, hvordan vi hadde
git hende mere end ét lufthul i skroget og faret stygt avsted
baade med rig og rælinger og seil. Skonnerten fortsatte med
at besvare ilden, men fremdeles like virkningsløst. Vi blev gan
ske visst rammet av en kule eller to, men med saa liten kraft
i dem paa grund av avstanden, at de ikke engang magtet at
trænge ind i skibssiden hos os. Saa gjorde vor kanoner en
ende paa visen med en kule fra vor toogtredvepundinger tvers
gjennem skonnertens fokkemast. Straks efter ramlet denne over
bord under et tredobbelt, tordnende hurra fra ~Ildfluens" be
sætning.
„Dermed er hun færdig, sir," bemerket Bob Cross. ~Og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene11/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free