Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Dette vidnesbyrd om vor proviantforvalters sindstilstand un
der bataljen blev seiv kaptein Delmar for meget, og han brast
i latter.
~Den gamle nar," mumlet han. „Nåjaa, De kan gaa nu,
mr. Keene," sa han derpaa, ~og skulde frokosten være istand,
saa anmod mr. Hippesley fra mig om, at han lar besætningen
komme til skafning snarest mulig."
Jeg skyndte mig med at utføre kapteinens ordre og gik der
paa nedenunder for at opsøke Tommy Dott. Han laa i sin køie
nærmest min egen, hvor jeg hadde anbragt den unge holland
ske officer. Tommy var lys vaaken, men hadde tydeligvis sterk
feber.
~Hvor er du saaret?" spurte jeg.
~Minsæl om jeg vet," svarte han; ~men skaf mig litt vand
er du snil."
Jeg gjorde dette, og han dråk begjærlig av vandet.
~Du vet altsaa ikke, hvor du er truffet?" spurte jeg atter.
~Jeg tror, det rnaa være i siden, men jeg er saa lemster over
det heie, at sandelig om jeg kan si dig nøiagtig, hvor. Der var
noget, som rammet mig, og dermed deiste jeg overende og ret
ned gjennem dæksluken, det er alt, hvad jeg derom har visst,
helt til jeg fandt mig liggende i min køie hernede."
„ Kaptein Delmar kom isted med en bemerkning om, at saa
slåp du idetmindste at begaa flere skøierstreker saalænge."
~En kjærlig tanke, Keene! Aa, hør, du kunde ikke faa
snudd litt paa mig? Det tror jeg, skulde hjælpe litt."
Jeg gjorde, som han bad, og forlot ham derpaa. Saa gik jeg
over til den hollandske kadet, som nu laa i dyp søvn. Han
maatte være ganske ung endnu og var meget vakker, bare med
litt for kvindelige ansigtstræk. Jeg syntes oprigtig synd i ham,
stakkars gut, han hadde mistet sin far, og stod nu ifærd med
at skulle tilbringe nogen av sine bedste aar i krigsfangenskap.
Naa, men der kaldte baatsmandspipen til frokost, og jeg styrtet
avsted til midshipmansmessen for at faa min del av bespis
ningen.
Efterat alle de mest uundgaaelige, foreløbige reparationer var
foretat paa begge fregatter, de faldne begravet paa sedvanlig sjø
mandsvis i havet, og alle fanger fra det erobrede skib bragt
over paa Calliope og her anbragt i forrummet, blev der sat seil
til, med vor prise paa slæp, og jeg kunde for min egen del
endelig unde mig nogen timers søvn. Først med en skibskiste
til natteleie, men derpaa i en anden midshipmans køie, efterat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
