Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
saa mig først om efter litt at spise. Og i samme gryte, hvon
mine folk hadde kokt sig sin kveldsmat den foregaaende aften,
fandt jeg fremdeles koldt kjøt i mængde.
Fra vandtønden paa dæk fik jeg litt at skylle kjøttet, jeg
hadde spist, ned med og gav mig derpaa i kast med at hive
dækslasten overbord. Jeg passet herunder paa at veksle med
mellemrum fra bakbords til styrbords side, for derved mest muhg
altid at holde fartøiet paa ret kjøl.
Hele dagen gik med til dette arbeide, og vel færdig hermed
undersøkte jeg vandstanden i kahytten, og fandt, at skuten hadde
lettet sig over seks tommer. En kilde til ikke liten berohgelse
for mig, og det som gjorde mig bare endnu mere tilfreds:
Vinden ’ hadde samtidig lagt sig betydelig og dermed ogsaa
sjøgangen.
Jeg spiste atter litt, overgav mig i Forsynets haand og
la mig ved solnedgang til at sove. Og træt som jeg var efter
dagens møie og besvær, faldt jeg straks isøvn.
Jeg vaagnet først atter ved høilys dag og grep efter min
kikkert. Med denne speidet jeg horisonten rundt og fik i adskillige
kvartmils avstand øie paa et skib, som laa ret ned paa mig
ovenikjøpet, til ny opmuntring for mig.
Jeg tok mig litt frokost, av hvad jeg fandt, og fik med store
slurker vand det salte kjøt til at gli ned. Vinden, som fra først
av hadde været laber, frisknet efterhaanden til. Fartøiet demte,
som jeg nu fik til at være en skonnert, kom mig stadig nærmere.
Etpar timer senere hadde jeg det tæt i nærheten av og
gav mig dermed til at vifte med hatten og brøle ~skib ohoi!" av
mine lungers fulde kraft.
Skonnerten var fuld av folk og styrte ret ned paa mig nu.
Det var et sjelden vakkert fartøi, og ikke mere end det nu
blæste, gled det som en aal gjennem vandet, saa jeg kunde
ikke undgaa den tanke, om ikke dette var den samme sjørøver,
som vor fregat hadde været paa jagt efter?
Det saa nærmest ut til, at de ombord paa fartøiet der hadde
til hensigt at passere mig uænset, og atter praiet jeg: „Skonnert
ohoi! Hvorfor sender dere ikke en baat ombord?"
Men samtidig var det, tanken paa sjørøveren slog ned i m g
og næsten fik mit hjerte til at staa stille.
Straks efter la skonnerten bi og satte en baat i vandet,
som nu rodde over til mig. Hele mandskapet i denne var negere,
og en av dem ropte op til mig:
«Spring i, du hvit’ gut!" Hvorpaa han grinende la til, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
