Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Skibet var en amerikaner, med bestemmelse for en av øerne
med bygningstømmer og takspaan. Det hadde ikke bare laste
rummet fuldt, men furuplankerne var staplet op mellem masterne,
paa begge sider av dækket, i god mandshøide. Det var imid
lertid aapenbart, at ogsaa sjørøverne hadde tat endel planker
ombord med sig til eget bruk.
Vi la baaten paa slæp efter os, lot fokken gaa over og satte
seil efter fregatten, som vi allerede hadde mere end en kvartmil
foran os, mens den tillike hurtig øket avstanden.
Skonnerten var saa overlastet, at den ogsaa seilet yderst
daarlig, og aftenen var endnu ikke brutt ind, før vi bare saa
vidt kunde skimte fregattens bovenbramseil over horisonten.
Men dette sidste brydde vi os mindre om, da vi visste, at den
vilde gjøre vendereis efter os og atter ta sig av os, saasnart
den bare hadde kapret sjørøveren.
Skjønt besætningen paa denne hadde brukket op alle
forraadsrum ombord og strødd alt mulig ut omkring sig i
alle retninger, saavel paa dæk som i kahytten, hadde den allike
vel ikke ført alting avsted med sig, saa vi bl. a. fandt endel
faarelaar og andet spiselig ombord.
Vi peilet fregatten just ved solnedgang og stod samme kurs
som den, hvorpaa vi satte os ned til et rikelig maaltid, som
blev ydet al retfærdighet. Saa fordelte jeg mit mandskap paa
de sedvanlige vakttørn, gik seiv ned i kahytten og slængte mig
der i dens eneste køie, —en standkøie — og med klærne
paa. De av folkene, som endnu ingen vakttørn hadde at passe,
gik ogsaa nedunder, men i den sedvanlige folkelugar forut
altsaa.
Det var allerede over midnat, før det vilde lykkes mig at
falde i søvn. Heten var overvældende, og jeg blev plaget av
kakerlakkerne, som det lot til at vrimle av i utrolige mængder
i kahytten, og som uavladelig vimset hit og dit over krop og
ansigt paa mig. Litet drømte jeg endnu om aarsaken til deres
uro. Jeg mindes, at jeg drømte om mord og om at kaste folk
overbord. Dernæst om at skibet var i brand; men saa med
en gang følte jeg en behagelig kjølighet og drømte ingenting
mere. Det forekom mig, som hørte jeg en stemme, som ropte
paa mig med navn, men tænkte at det maatte være i søvne,
jeg hørte stemmen, hvorfor jeg sov videre. Men snudde derpaa
paa mig og merket nu en plasken som av vand, fik ogsaa litt
vand ind i munden, og dermed vakk jeg op. Alting var mørkt
og stille; jeg rakte ut med ene haanden og tok i vand med den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
