Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
nok allikevel i det svar, jeg herpaa erholdt fra hende, vilde
nnde den bekræftelse paa kjendsgjerningen, som jeg hadde
bruk for.
Mit brev til mor fik denne, meget sammentrængte 02 fyn
dige form: J
„Kjære mor!
Jeg er kommet tilbunds i alt. Jeg er kaptein Delmars søn,
og hvad du har villet bevare som en hemmelighet for mig
kjender alverden her. Jeg gaar ombord idag.
Din hengivne
P. Keene."
Man faar indrømme mig, at dette var kort og godt og ret
paa saken løs. Og vanskelig kunde jeg vel ogsaa ha skrevet
noget, som mere egnet sig til at gjøre min mor ilde tilmote.
Vel færdig med mit brev, la jeg det sammen og gav mig til
at forsegle det. Gamle mrs. Culpepper, som befandt sig i værel
set, vinket til mig om, at jeg maatte først vise brevet til hen
des datter, — for ortografiens skyld; — men jeg lot som ingen
ting, grep min hat og drog avsted for at faa det i posten. Paa
hjemveien herfrå støtte jeg paa mr. Culpepper, som med sig
hadde kapteinens kvartermester, Bob Gross, og to av baatsmand
skapet.
Som jeg straks antok, var anledningen mig seiv. Jeg skyndte
mig bort til dem og blev mottat med et venlig goddag av Bob
Gross :
De kom her efter mine saker, om jeg nu var iorden til at
gaa ombord?
Jeg svarte hertil, at det var jeg, og glad over det ogsaa,
kjed og léd som jeg nu var blit av at gaa her og ingenting
bestille.
Snart efter var vi fremme ved det Culpepperske hus, og
mens sjøfolkene bar med sig ned fra dette min skibskiste og
mine kojeklær, og jeg seiv tok farvel med husets damer, — en
avsked som fra begge sider var fort bestilt, — var BobCross blit
staaende igjen utenfor. Den maate, han tok imot mig paa, da
jeg atter viste mig, var saa trohjertig venlig, at min beslutning
dermed var fattet.
Seiv sa han :
~Dere vet nok, mr. Keene, at jeg gav Deres mor et løfte
om, at jeg skulde ha et lite’ øie med Dere for hendes store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
