Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 53 —
altingen vel — men Freden, de snakked om, den
Ikendte hun tydelig inde i sig, især naar Orgelet
begyndte at bruse — det var saa de]ligt — det
var, ligesom det var føst op inde i hende — del
var Freden — hun kunde godt lænke paa noe
andet end Oline og alt det derre bestandig, og
hun gav sig til at tanke paa noe andet- Hun
var sfiii gla’, for første Gang paa lang Tid, og
hun saa om og saa paa de line Fruerne og
Frøknerne og paa Hattene ag Kaepeme deres —
om de var pene eller ikke — hun var saa gia’
— kanske hun var et Guda Barn ossaa da, siden
hun kunde forstaa denne Freden — og da var
det jo ingen Fare. — «Herren velsigne dig og
bevare dig! Herren lade lyse sit Ansigt over dig
og være dig naadig! Herren lofte sit Aasyn paa
dig og give dig Fred!« Hun reiste sig som de andre
og syntes, at nu var alting godt med det samme —
hun var bare lei, fordi han holdt op at tale — for
den dybe, rolige, velvillige Stemmen, som steg og
sank saa nydelig og hoitidelig, steg og sank,
det var ligsom den hadde Freden inde i sig
selv — men saa, kort efter, braste Orgeltonerne
gjennem det hoie Hvælv — ossaa de hadde dette
milde, gode, fredelige i sig, og hun gik ud g!a’
og forsonet med sig selv og Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
